tirsdag, august 03, 2010

Stort kompliment (fra en dejlig fyr)

Kristoffer: Du er nu ret sej mormor, af din alder at være
Mig: Med påtaget fornærmet mine: Hvad mener du med det
Kristoffer: Ja ikke for at fornærme dig-du er jo ikke helt ung længere, men du er altså en sej mormor

lørdag, juli 31, 2010

Endomondo Løbe Workout

Endomondo Løbe Workout: "was out løbe 6.07 km in 44m:04s using Endomondo."

Så gjorde jeg det igen, stor tak til Teammoeldrup, som hjalp mig på vej med træning og opmuntring. Uden det gode sammenhold i klubben var det vist ikke gået

mandag, juli 19, 2010

kanotur i Sverige

Så er vores ferie forbi. I år var det gemalens tur til at bestemme, så vi har været på kanotur på Klarelven. Sverige viste sig fra sin smukkeste side, lige indtil vi fik kanoen udleveret-så stod det ned i stænger. Heldigvis var det kun en kort byge, og efter en halv time iførte vi os regntøj, riggede en sort sæk til, så Jawa også var lidt beskyttet og drog afsted ud på bølgen blå.

Dagen efter var der smukt vejr og vi nød roen og stilheden og den betagende smukke natur

Den anden nat fik vi det mest forrygende uvejr, torden og lyn i et væk og selvfølgelig en masse vand, så vores soveposer blev våde. Derfor fandt vi en campingplads til næste overnatning, og vi kom i bad og fik udstyret tørt, det var dejligt.
Til sidst lige et lille regnestykke: Hvis jeg var en cylinder med en højde på 160 cm., med en omkreds på en meter, og et myggestik ca. fylder en cm2. Hvor mange myggestik kan der så være på min overflade. Helt rigtigt MANGE


lørdag, juli 03, 2010

Kvikløbet 1. juli 2010

Endomondo Løbe Workout: "was out løbe 5.06 km in 36m:37s using Endomondo."

puha

Havde planlagt en lille let løbetur, bare fordi jeg kan, men nu hvor temperaturen sniger sig mod de 30 grader, bliver den plan lavet om, basta.

Ellers er vi ved at blive klar til ferie, kanotur på Klarelven medbringende et stk hund. Der er indkøbt telt og soveposer, myggespray fås vist bedst i Sverige og så håber vi bare på nogenlunde vejr. Den gamle hund får jo sin egen private yndlingsferie hos veninden i Hjortdal

torsdag, juni 03, 2010

fikst eller ikke fikst


Nogle dage er skabt til smart tøj og fikse sko (uhmmmm det er dejligt) andre dage er til gummirøjsere og gamasher (uhmmm det er dejligt) I dag var til gummirøjsere og et par aflagte løbeshorts, der skulle slås græs og ordnes ting og sager. Når så der pludselig kører en mand ind på gårdspladsen, er det bare med at virke cool og lade som om, det er en rigtig fin påklædning

onsdag, maj 19, 2010

Høj af lykke

Efter en meget ufrivilig pause på over 10 år, har jeg i aften deltaget i et løbsarrangement. Ikke et særligt langt løb-4,2 km og det var egentlig bare vores walk and run træning, der blev flyttet til nabobyen, hvor der var sportsuge. Men jeg er vildt glad for at kunne deltage og gennemføre og kan næsten ikke få armene ned, det er så fedt og jeg har savnet det afsindigt meget

Krise afblæst

Krise

Garn har jeg nok af
De spændende projekter står i kø
Jeg kommer ALDRIG til at gå ned på værktøj
Men, jeg kan ikke rigtig få tingene parret sammen, så det kommer til at gå op i en højere enhed.
Nå heldigvis har man da gode veninder, der forstår én og kan komme med et par gode råd, så inden dagen er omme, er problemet sikkert løst

søndag, maj 16, 2010

Løbegudstjeneste

I og med, at jeg er helt ny i løbeklubben, vidste jeg ikke helt, hvad det drejede sig om, da der blev annonceret kirkeløb med efterfølgende kaffe og rundstykker, men træningen skulle selvfølgelig passes. Det var en rigtig god oplevelse med kirkegang først, hvor præsten talte om filosofi som et overskudsfænomen, mest for den velhavende del af verden contra religion som et overlevelsesfænomen for mange fattige folk og så gik han videre til at fundere over, om løb var et overskuds- eller overlevelsesfænomen med tilbageblik på vores forfædre, hvor løb nok var overlevelse, hvorimod det nu om dage kan være begge dele. Til sidst erklærede han, at han selvfølgelig også skulle med på tur efter kirken, hvis vi ville vente på, at han fik skiftet kjolen ud med et mere passende outfit.
Og så kan man jo sige, at 30+ løbere fylder godt i en lille halvtom kirke til gudstjeneste
Efter de 4.5 km lange walk and run, for mit vedkommende, var der som sagt kaffe og hygge i konfirmandstuen-en god afvekslende træningsdag


Og så er denne lille skønhed landet på matriklen, nu har jeg vist også snakket om ny telefon de sidste 2 år, så det var vel på tide. Så skal jeg bare have lært alle funktionerne at kende, og så skal hun have sig en fin lille trøje

lørdag, maj 15, 2010


Endelig fik jeg hæklet en kant på Tunikaen fra tillæget i hendes verden(Karen Noe), nu er den færdig og hænger til tørre på ginen. Jeg har valgt at strikke nogle perler ind i bærestykket. Den har en meget behagelig facon og jeg glæder mig til at tage den i brug.
Og så skal jeg da lige vise hønsenes nye hus med store vinduer, de glæder sig sikkert også til at tage det i brug. Da huset var færdig sidste weekend er det måske min morsdagsgave ???

lørdag, maj 08, 2010

Boksebold

Altså, jeg er af natur et positivt menneske, eller jeg prøver stærkt på at være det, men nu skal der snart andre boller på suppen ellers bliver jeg negativ. Oversvømmelse i badeværelset først på ugen, dagen efter et stenslag i forruden på min nye bil-ha småting, småting, for midt i ugen får jeg besked om, at min absolut yndlings bonus svigersøn har været ude for et grimt færdselsuheld mmed en død kronhjort og en totalskadet bil til følge, heldigvis kom fyren ikke til skade. Og som toppen på kransekagen ringer sønnike så, at han er på vej hjem fra Tyskland, fordi han igen igen har haft indbrud og denne gang er der så sat ild på hans hus. Hele tagkonstruktionen er væk, så der er vel ikke noget at sige til, jeg føler mig som en godt brugt boksebold

tirsdag, maj 04, 2010

øvdag

Ja, dagen startede sådan set godt nok, solen skinnede da jeg slog øjnene op. I samme øjeblik jeg kom ind i stuen fik jeg meddelelse om en rørskade i baghuset-med ca. 15 cm iskoldt vand på badeværelsesgulvet til følge, det er f..... koldt at stå i med bare fødder.
Nå skaden blev lokaliseret og udbedret og gemalen tog på arbejde. Så var det bare lige det, at der stadig var en mindre læk, så jeg måtte lukke for vandet ( det er man altså dybt afhængig af ).
Så skulle der søges et par job, og jeg synes stadig, det er grænseoverskridende at ringe uopfordret. De personer, jeg skulle tale med var ikke til stede, så jeg går stadig rundt med sommerfugle i maven.
Hvad gør en klog kvinde så???, det ved jeg ikke, men jeg bestemte mig for en rask gåtur i skoven med yngstehunden, det var så lige samtidig med at det bestemte sig for at hagle. Normalt har jeg ikke noget mod at gå tur i fugtigt vejr,men hagl og 4.5 graders varme i maj måned, det var den berømte dråbe
Heldigvis havde den rare postmand lidt trøst med til migGitte er bare kvik, så hun reddede min dag tak for det

onsdag, marts 17, 2010

rigtige venner

Er demder hurtigt laver mødested om, når min bil ikke er samarbejdsvillig og jeg derfor misser en strikkeaften. Tak for besøget, og en hyggelig aften

tirsdag, marts 09, 2010

vægelsind


Jeg sidder her og kan ikke finde ud af, om jeg skal juble eller græde, pga. et rengøringsjob, jeg har fået-1½ times kontorrengøring hver morgen, det er svært at forholde sig til, synes jeg,det er både noget og ingenting men: der er ingenting, der er så skidt, at lidt garn ikke kan være godt for det, så turen gik til Skive hvor Henrichsens uldspinderi ligger.
Garnet er tænk til noget Kaffe Fasset look alike, men jeg benyttede chancen til at erhverve mig mønstret til Ansigter af Hanne Thorsen

søndag, februar 28, 2010


Han ligner sig selv,lidt længere hår og en smule mere kulør i ansigtet efter en måned i Australien, men det var rigtig dejligt at se ham igen, og vi fik lige vurderet æstetikken i en svejsning, skønt !!!

lørdag, februar 27, 2010

grå glad lørdag

Jawa er gået omkuld i favnen på Benny på 1. sal, så Lady og jeg iførte os hundeline og gummistøvler og sneg os ud. Efter 400 meter privat isbane fik vi sort asfalt under fødderne og der blev snuset igennem efter en lang vinter, hvor det kun er blevet til meget korte lufteture.
Dagens store nyhed er, at knægten nu igen er på dansk jord, skal arbejde i Struer, forhåbentlig længe nok til et gensyn og et kram, huh hvor jeg glæder mig

onsdag, februar 24, 2010

arbejdsskade???

Mon man kan forstuve en strikkefinger ved at hjælpe en lille dreng med at få vanter på, jeg håber det sørme ikke, men den er øm som bare pokker

søndag, februar 21, 2010


Helt ærligt-nu har vi fået sne nok. I torsdags skulle jeg til skolefest og have Kristoffer med hjem, men sådan blev det ikke p.g.a. sneen.
Så afsted fredag morgen for at hente ham og videre til Steno museet i Århus.Derefter en lille tur ind i byen, men så begynder det at sne igen, og Ingers havde lukket øv, øv, så vi måttte trøste os med lidt god chokolade fra Summmersbird i stedet. Så gik turen hjemover med en afstikker til Mejlby og nu var det ikke sjovt længere, de små veje var slet ikke ryddede, men hjem kom vi da.
I dag skulle knægten så hentes, men sneen blokerede for udkørsel nordpå, så vi måtte afsted med ham og er nu hjemme i god behold.
Til gengæld er det jo fint med lidt sne, når man debuterer på ski, men alligevel, vi behøver ikke mere, slet slet ikke

torsdag, februar 18, 2010

Børnehave

Tja, hvis jeg skal nå at komme i børnehave, er det vel også ved at være tiden, for efterhånden er jeg en halvgammel dame-hvis man kigger på min dåbsattest. Søgte job som vikar engang i efteråret og regnede egentlig ikke med noget eftersom tiden bare gik, men pludselig blev jeg ringet op og er nu tilknytttet to børnehaver, en skov- og en alminddelig.
To gange har jeg været afsted, blid start i vinterferien med kun få timer og børn, men jeg er trææææt, når jeg kommmer hjem, for det er en stor omvæltning. Børnene er søde, så det skal nok gå alt sammen.
På strikkefronten er der gang i mange ting, men det er kun strømper, jeg får gjort færdige, de andre projekter må holde lidt pause, for strømper er en mangelvare