onsdag, december 27, 2006

Jul



Så er juledagene vel overstået. vi startede den 23. om formiddagen med besøg af Benny`s to piger og svigersøn. Brunch og nogle hyggelige timer,Aftenen blev tilbragt hos Gitte og Michael sammen med Jesper og Maria, vi skulle fejre julen sammen med Kristoffer, som skulle være hos sin far juleaften. Det var en dejlig aften, Kristoffer fik selvfølgelig hovedparten af gaverne , men sådan skal det være. Menuen var and og grillstegt flæskesteg og Gitte insisterer på min hjemmelavede waldorfsalat.
Den 24. skulle vi bare være os to, anden var lagt til optøning, men benny`s niece inviterede os til Skals og det sagde vi da ja tak til,heldigvis var jeg blevet færdig med midwest moonlight, så det fik Majbritt (værtinden) i julegave og det passede perfekt til hendes beigefarvede jakke. vi var 10 i alt og vi havde en rigtig hyggelig aften.
Jeg fik mange gode gaver,bl.a. 6 kagegafler,som sønnike selv havde købt, selvom han påstår han stadig har traumer fra sin barndom, fordi han altid blev slæbt med i Ålborg guld- og sølvhus, når vi var i Ålborg. Af Gitte fik jeg de flotte herstal væglysestager, som nok skal sættes op i dag.
Desuden fik jeg årets nissepar og den lille nisse Emma. En bog og 4 små guldfugle fra royal copenhagen. Den "rigtige" Nøddebo Præstegård og portvinsglas til mit stel. Desuden en stor weekend taske fra Grundfos, det er altid dejlige gaver vi får fra firmaet
1. juledag er der tradition for julefrokost hos Poul og Cinda, hvor hver familie medbringer en ret til bordet,en rigtig dejlig ordning, der bliver grinet og snakket og spillet pakkespil til den store guldmedalje
2. juledag var vi så inviteret til restegilde hos et par venner, sjældent har jeg set så mange, lækre rester. En superdejlig dag, hvor jeg fik hilst på min forhenværende svigermor og svigerinde, bare dejligt

i dag er mine to knægte så taget til Sverige for at gå på jagt, så nu skal der ryddes lidt op og tusses lidt rundt og strikkes på det grønne Evilla sjal jeg er startet på

Ingen kommentarer: