fredag, august 26, 2011

Lad mig præsentere


Vores nye båd. Skibsdrengen er i gang med vand og sæbe. Hun skal have ny frakke, og så er vi klar. Vi har været heldige at få bådplads for resten af sæsonen, så vi kan komme lidt ud at afprøve hende i år.
Jeg drømmer om det sydfynske øhav næste sommer. Gemalen snakker om alle vores fjorde,så der er muligheder nok. Og sommervejret kan jo ikke blive værre end i år, mon

fredag, august 12, 2011


Gemalen har i flere år snakket om "sommerhus" i Sverige,især nok med henblik på at få noget godt jagt. Jeg har været sådan lidt forbeholden, ikke fordi jeg ikke kunne nyde en ferie i Sverige, men vi har tilsyneladende ikke helt samme mening om, hvad et sommerhus skal indeholde.
Nu er han så gået over til at lede efter et flydende sommerhus-og se, der kan jeg meget bedre være med. Jeg tror på en fremtid som "let"matros

mandag, august 01, 2011

Stille morgenkaffe på terassen til lyden af hanegal og fuglefløjt.
Manden er på arbejde, min ferie fortsætter ugen ud.
Kristoffer sover endnu sødt og hundene slapper af efter svømmetræningen i går.
Sidst på ugen låner vi et sommerhus nordenfjords
I morgen kommer strikketøserne på besøg
Livet bliver nok ikke ret meget bedre

fredag, juli 22, 2011

Gad vide

Mon man kan bliver erklæret utilregnelig i gerningsøjeblikket, når man tager til skoudsalg-uden at købe noget

torsdag, juni 09, 2011

Perfekt løbevejr

I aftes havde vinden bestemt sig for at holde fridag. Til gengæld faldt der en stille blid regn, som gjorde løbet i Bjerregrav til en dejlig oplevelse. Desværre havde jeg glemt mit ur, så jeg har ikke mulighed for at oploade til Endomondo,øv, øv.

mandag, maj 30, 2011

Må jeg præsentere

Gemalens lille ny barnebarn. Ord er vel næsten overflødige.Nu er strikkekrisen ovre og jeg strikker i gammelrosa

torsdag, maj 12, 2011

long time-no see

Jeg er blevet kontaktet af et par bekymrede venner, der ikke kan forstå, der ingen opdatering kommer. Tusind tak for jeres omtanke, jeg har det fint, rigtig fint. Arbejdsløs,og det er helt fint, men det må man jo ikke tænke . Der er gang i flere små ting til den lille pige, der snart kommer i familien, men intet er helt færdig, så ingen billeder endnu. Desuden er jeg stadig i gang med zikzak af Hanne Falkenberg, og det ligner jo bare en underlig klud indtil man er færdig og får den strikket sammen, så heller ingen billeder af den endnu
Hundene får noget mere opmærksomhed, end de er vant til. Haven får lidt opmærksomhed. Jeg hører nogle gode lydbøger og jeg nyder det gode sommervejr. Min løbetræning går som planlagt-har deltaget i I_FORM kvindeløbet i Aalborg med en ok tid og så er jeg startet i en kajakklub. Første undervisning var i tirsdag, hvor vejret bare var helt fantastisk, så det var ikke så slemt at skulle i vandet for at lære makkerredning.

lørdag, marts 19, 2011


Så er første uge af min praktik ovre. Det er godt nok længe siden, jeg har prøvet at arbejde 37 timer om ugen, så jeg er træt, når jeg rammer matriklen, men på den fede måde. Det er simpelthen så dejligt at være der, og selvom der selvfølgelig også er nogle " kedelige" opgaver, får jeg også nogle gode udfordringer, så tiden flyver afsted. Nu håber jeg så bare, at jeg får lov til at blive der noget længere.

Der er dog blevet tid til et foredrag med Hanne Falkenberg på Hornslet bibliotek, arrangeret af Fischer Filt. Hvorfor er der nogle mennesker, der ikke kan holde kæft, tie stille, når andre taler. Man skulle tro, det var en diskussionsklub, vi var havnet i. Nå, men Hanne havde en nyhed med, opskriften var ikke skrevet endnu og enderne var ikke hæftet,en rigtig fin maritim sommerbluse, den skal bare på pindene her i huset så hurtigt som muligt.

mandag, marts 14, 2011

Cables

Endnu en ufo er færdig, og så må man gerne starte noget nyt-må man ikke

synkronsovning

Pensionisten og teenageren
Den kloge og den uartige
Den smukke og "bæstet"
Ja, men hvem er hvem


mandag, marts 07, 2011

pyh ha

Jeg har faktisk holdt vejret af bare spænding de sidste par uger, men nu er det ganske vist: Jeg skal starte i virksomhedspraktik hos en lokal revisor. Jeg glæder mig og håber selvfølgelig på et længere forløb, men nu må vi se, hvordan det går

lørdag, marts 05, 2011

10 år

Vores søde, rare, kære, dejlige gamle hund fylder 10 år i dag. Hun er faktisk noget af et kompromis, for gemalen stillede krav om en hund til gengæld for at flytte på landet. Jeg var ikke videre begejstret og anede ikke, hvordan en weimaraner så ud, men måtte jo acceptere.
Hun har kostet os en formue i dyrlægeregninger. Hun har allergi og er blevet opereret for både det ene og det andet, hun har selektiv hørelse og en smule inkontinens, men det betyder intet, for hun er verdens dejligste hund, og jeg håber sørme, hun bliver rigtig gammel, for selvom Jawa også er dejlig, vil det aldrig blive det samme som Lady

torsdag, februar 24, 2011

Ferie betyder som regel besøg af Kristoffer, og så skal vi som regel også på tur. I dag gik turen til Vejle for at kigge på hvalen, og den er godtnok stor, som i rigtig stor. Det var en rigtig fin udstilling med mange oplysninger om hvaler og en lille film om hvalens endeligt i Vejle fjord. Og så ligger Kolding jo ikke så langt fra Vejle, så BC blev også lige besøgt

onsdag, februar 23, 2011

Færdig ufo

Endelig fik jeg sommerblusen af Karen Noe færdig. Jeg købte den for et par år siden til husflidsmesse i Viborg, og den har såmænd bare manglet det ene ærme. Så må jeg hellere koncentrere mig om Denne sag. Den har også ligget så længe, at jeg er spændt på, om jeg kan huske, hvad jeg har gang i

søndag, februar 20, 2011

Første par vanter

Det er faktisk første gang, jeg prøver at strikke et par vanter. Gitte frøs fingrene og så var det en oplagt mulighed for at prøve.
Mønstret findes her: http://www.ravelry.com/patterns/library/rubaiyat-mittens og garnet er alm. strømpegarn.
Desuden har jeg fået færdiggjort en enkel ufo: en sommertop af Karen Noe, som har ligget et par år og bare lige manglet det sidste. Nu er den færdig og vasket, bliver fremvist, når den er tør

tirsdag, februar 15, 2011

Ups

Jamen altså, det var bestemt ikke meningen, men brugsen havde tilbud på strømpegarn, så der røg lige lidt med hjem.

søndag, februar 13, 2011

Regndråber


Så blev min udgave af Annette Danielsen`s regndråber færdig. Der var et par ting i opskriften, jeg undrede mig over, men så kører jeg bare mit eget løb og gør, som jeg tror er rigtigt.
Garnet er fra http://garnudsalg.dk/ , farven er nogenlunde rigtig gengivet på billedet og jeg har brugt 250 gr, strikket med tre tråde på pind ?? 3,5. Jeg tror det bliver et dejligt bekendtskab
Garnet er 90% uld og 10% cashmere, så vidt jeg husker

lørdag, februar 12, 2011

Jeg har set lærken

Eller rettere lærkerne. Der var tre og der var lyd på. Mon det var tre hanner, der var i gang med at indtage territorie, eller to hanner og èn hun. Under alle omstændigheder var det skønt, et rigtigt forårstegn, selvom vinden var bidende kold. Solen var fremme og det er vel lyset, der bestemmer lærkens adfærd

Billedet er dog lånt på google.
Ellers gik dagen luftetur ind gennem skoven, hvor der var læ og dejligt varmt. Jeg forsøgte mig med lidt løb, men benene er fyldt med bly og næsen er fyldt med , ja hvad næser nu er fyldt med på denne tid af året, så det blev mest til rask trav,men skidt pyt, vi fik lidt motion, masser af frisk luft og Jawa blev lige opdateret på diverse vilde dyrs færden

torsdag, februar 10, 2011

luksusproblem???

Jeg har gennem længere tid gået og funderet over, hvad min yndlingscone skulle anvendes til (den lyseblå bagest). Farven var helt perfekt, tykkelsen var helt perfekt, men der var simpelthen ikke garn nok til en trøje. Da jeg modtog de to nøgler Wollmeise til højre i billedet opstod ideèn om en Marianne Isagerting bare sådan ud af den blå luft, men der var ikke rigtig garn nok alligevel, og hvilken model skulle det være. Da så den marineblå kom med ind over, faldt valget på A la Greque fra en ældre udgave af hendes bog Inka. Så var det bare lige den lille detalje med kontrasten, der skulle på plads og så i gang med glødende pinde. Efter få omgange mønsterstrik må jeg erkende, at yndlingsconen ikke er så perfekt til lige dette formål, garnet har for lidt struktur og måtte erstattes af næsten samme farve garn i en anden kvalitet (heldigvis også lagergarn).
Jeg fortsætter med trøjen, men er tilbage ved start med hensyn til at få brugt mit smukke garn, måske skal det bare fortsætte med at stå til pynt

torsdag, januar 20, 2011

Søuhyrer ??

Vi har et iltningsanlæg i vores havedam for at undgå samme fiskedød som sidste år, men der skal da ikke ret meget frost til, før der dannes spøjse isskorper på overfladen