torsdag, januar 20, 2011

Søuhyrer ??

Vi har et iltningsanlæg i vores havedam for at undgå samme fiskedød som sidste år, men der skal da ikke ret meget frost til, før der dannes spøjse isskorper på overfladen

onsdag, januar 12, 2011

Verdens bedste zoneterapeut

Først bliver jeg puttet og pakket ind i tæpper. Så går hun i gang med at ordne alle mine skavanker, derefter en vidunderlig gang massage af min møjskulder. Så bliver man sådan nærmest trykket ned i briksen, meget nænsomt og dejligt og til aller sidst får jeg besked på, at gå hjem og lave absolut ingenting resten af dagen. Det skulle jeg vel nok kunne klare, mon ikke

mandag, januar 03, 2011

Det går fremad

Trøjen til Jesper skrider hurtigt fremad, så nu skal han da snart komme med opskriften, hvis jeg skal komme videre.
Så er det første arbejdsdag efter ferien, så må vi håbe på godt vejr

lørdag, januar 01, 2011

Dagens billede

Efter en stille og rolig nytårsaften måtte vi lige ud at kigge på vandet, nu vi har fået tøvejr. Færgen har problemer med at komme i gang, og det er da ikke fordi den er for tungt lastet

fredag, december 31, 2010

Godt nytår

                        Jeg vil hermed gerne ønske mine læsere et rigtig godt nytår.


 Julen er vel overstået med først tre dage med meget mad, mange mennesker og meget hygge. Mange dejlige gaver og endnu mere mad. Derefter nogle dage med ro, stilhed, hygge, strik og kaffestunder, ture med hundene og lydbog i øret. Så jeg har fået skuldrene ned på plads og er klar til det nye år.
På strikkefronten er der gang i en trøje til sønnike, og i sådan en situation ville jeg da ønske, at han var en lille splejs, men det er han  ikke, så der skal strikkes mange masker før trøjen er færdig. Desuden skal jeg prøvestrikke et par skønne strømper, rigtig spændende og TADAAAAA, jeg må gerne strikke lyserødt babytøj. En lille pige i familien til maj, skønt

mandag, december 20, 2010

Jamen da, lidt mere færdigt

Denne trøje er til Hjalte, som blev to år i søndags, strikket på maskine i et tuckmønster. Vil forsøge at lave et par mere til Kristian og Kristoffer
Nærbillede af et lille tørklæde i hør, som Bente Rønberg har inspireret til. Der er lavet nogle stykker i det mønster, men flere af dem er foræret væk for længst

søndag, december 12, 2010

Lidt nyt

Nu er det jo ikke sådan, at der ikke sker noget her, bare fordi bloggen bliver slemt forsømt. Jeg har strikket en del sokker, fordi min familie er glade for dem, men det er ikke så spændende at fotografere dem
Den grønne trøje er maskinstrikket, lavet af lagergarn, som blev købt for en del år siden i Ikast i forbindelse med et fabriksophør. Garnet er nok en blanding af uld og acryl, kunne jeg forestille mig, men trøjen er dejlig varm og vejer næsten ingenting,så den er et hit
Strikket på sp. 2 med to tråde

Den røde startede jeg på til kurset i Skals. Den er lavet i noget Cashwool, købt hos BSK i England for nogle år siden, så det må vel også hedde lagergarn
Jeg har valgt at lave et lille "skørt" i et tuckmønster,for at få den lang nok. Nissen havde leget med strikkeprøven
Trøjen er strikket på sp. 2,1 med to tråde og vejer lige så lidt som den anden

mandag, november 22, 2010

Første feriedag

Første dag af ferien på Skals Håndarbejdsskole forløb som forventet. Alt for lidt tid til de mange inspirationer, man får. Billeder???, nej det havde jeg filme ikke tid til

søndag, november 14, 2010

Så er jeg blevet færdig med de tynde strømper, strikket i 3trådet regia. Som det kan ses, bliver det næste par noget mere farvestrålende.
Der er mange i familien, der ønsker sig hjemmestrikkede strømper, så jeg har altid gang i et par eller to, men da det altid bare er ganske almindelige strømper, bliver de ikke fotograferet, men bare taget i brug

søndag, oktober 24, 2010

"Ny" hund

Kort tid efter vi fik Jawa, var jeg klar over, hun ville blive et problem. Bevares, sød og kærlig, men utilbøjelig til at lystre og altid i gang med 200 km. i timen, desuden blev hun ved med at tisse inde. Jeg har tit sagt, at hun er en damphund, og vores tidligere dyrlæge har smilet overbærende og sagt nogle trøstende ord. For en måneds tid siden blev hun så syg-sådan rigtig syg med høj feber og mistet appetit. Vi valgte en anden dyrlæge, som tog en masse prøver og kom frem til, at hun havde en overproduktion af progesteron, altså skulle hun have fjernet livmoderen.
Nu, 14 dage efter operationen, har vi en hund, der ikke løber efter de biler, der kører forbi ude på vejen. Hun kan vente med at få sine godbider til Lady har fået, hun tisser ikke inde mere, hun hyler ikke som en besat, hvis vi kører uden hende og hun er nemmere at styre, når der kommer gæster. Desuden er Lady ikke bange for hende mere, så vi har fået "NY" hund, jubii

torsdag, oktober 21, 2010

Færdig strik

Der bliver altså stadig strikket her på matriklen. Marie fra Design club er færdig, og ses sammen med min fine lille Obama-taske, som Lotte Wackerhagen har designet.Tasken er tilpas stor til at rumme pung og mobil, og så passer den fint i farven til blusen.
Vakse Viggo til Vakse Kristian blev ikke færdig til fødselsdagen. Det gjorde til gengæld en sømandstrøje, strikket på maskine i Arwetta, men den nåede jeg ikke at fotografere inden afgang. Næste projekt er en halsedisse til motorcyklisten. Den forrige brændte op sammen med hans hus i foråret og knægten skal da ikke fryse om halsen, når han skal på skiferie. Ellers går jeg og venter på noget tyndt strømpegarn, som jeg kom til at bestille i Tyskland, der skal strikkes strømper til mine stumpebukser, måske med hulmønster eller snoninger??

mandag, oktober 18, 2010

øv

Øv, det er træls at være syg. Nå heldigvis har jeg det meget godt, når jeg ligger ned, og heldigvis har jeg ikke ferie

lørdag, oktober 02, 2010

Hvis du møder denne "bette knægt", så husk lige at minde ham om, at hans mor gerne vil have ham til at køre forsigtigt på det store skrummel

ekspedit ekspedition

Havde hørt så meget godt omRasmillasmønstre, at jeg da også måtte prøve.
Viggo og Teitur blev bestilt og de landede i min mailboks, før jeg havde nået at betale dem, det er da service af format. Viggo er startet op i strømpegarn til Kristian, den bliver helt sikkert god. Jeg strikker på livet løs, den skulle nemlig gerne være færdig til næste søndag, hvor vi skal til fødselsdag hos storebroren.
Og så sidder jeg bare her og glæder mig til i morgen, hvor jeg skal til Workshop med Annette Danielsen i Århus. dvs. det tror jeg da, jeg skal. Jeg har betalt, men har ikke modtaget nogen form for bekræftelse, sååå lidt spændende bliver det da

mandag, september 13, 2010

Afrodite

Her hænger Afrodite til tørre i drivhuset efter at have ligget hele natten. Jeg hænger normalt ikke mine strikkede trøjer op, men hun var lidt fugtig, og jeg var på vej til Viborg.
Blusen er dejlig, garnet(en tråd merino og en tråd viskose) er rigtig skønt at strikke af og farven er også helt fantastisk, dog så ulden lidt gusten ud, da jeg så den alene, men sammen med den blanke viskose er den super.
Jeg har allerede brugt den meget og den bliver SLIDT op, det er helt sikkert
Ja egentlig ville jeg bare vise min nye bluse,Afrodite, som blev færdig til husflidsmessen i Viborg. I stedet blev det så et billede af Christoffer, der er i gang med at rive vores gamle hønsehus ned. Grunden er pc problemer, har måttet undvære den stationære i ca. en måned. Den gamle bærbare er vist klar til pension, og så har vores netforbindelse også været nede. Alt i alt en træls tid. Nu er den stationære på plads, men jeg kan ikke oploade billeder til blogger, den tænker og tænker og kommmer ikke ud af stedet.
Løsningen blev så dropbox, en ekstern harddisk på nettet, som alligevel ikke var så hurtig, som jeg regnede med. Sidder ved min nye bærbare og venter på, at de sidste billeder lægger sig til rette i dropbox

lørdag, september 04, 2010

Endomondo Løbe Workout

Endomondo Løbe Workout: "was out løbe 4.66 km in 34m:12s using Endomondo."

Her kommer det rigtige link til sidste indlæg, hvad mon der lige gik galt der

fredag, september 03, 2010

Fredag

Jeg er heldigvis blevet i stand til at løbe 5-6 km uden alt for meget bøvl- og jeg elsker ,elsker, elsker det.
Mine 2 hunde elsker selvfølgelig også at løbe, det gør sådan nogle jo.
Lady på 9 er skøn at løbe sammen med. Vi bevæger os i samme retning, og hun tilpasser sin hastighed efter min, men hun kan desværre ikke rigtig holde til de længere ture, så det bliver som regel Jawa på 2, der kommer med. Der er ikke tid til at gå tur med hunden inden jeg løber.
Jawa er så til gengæld IKKE særlig skøn at løbe med, der er lige noget 6-7 meter til venstre, hun skal undersøge, snoren er kun 5 meter, så min arm får et ordentlig strut.
Så var der noget bagude, hun ikke fik opdaget i tide og nu må tilbage efter.
Så er der en mørk sten på jorden, lige der, hvor jeg er ifærd med at sætte foden, ups jeg undgår lige med nød og næppe at snuble over hende.
Så skal hun s....., ja det skal der jo være tid til, når man er en hund
Når vi så kommer til bakken, hvor hun gerne må rykke lidt i snoren, opfører hun sig eksemplarisk og løber pænt ved siden af mig, helst så tæt, at vores ben gnubber op af hinanden.
Nå, men under alle omstændigheder kom vi begge ud og fik lidt motion og frisk luft, og på et tidspunkt lærer hun det vel

tirsdag, august 03, 2010

hø hø



Når manden ber mig køre til Langbortistan for at hente noget maskimekanisk, er han nok ikke klar over, at Karen Noe næsten ligger på den korteste vej tilbage.
Afrodite var på tilbud, så den røg straks i posen, men Blomsterranker så nu også fristende ud, så den måtte bare med hjem også og den fine Yin og Yang kunne nemt friste bare pga navnet. Foreløbigt er jeg startet op på Afrodite i en lys lilla farve.

Stort kompliment (fra en dejlig fyr)

Kristoffer: Du er nu ret sej mormor, af din alder at være
Mig: Med påtaget fornærmet mine: Hvad mener du med det
Kristoffer: Ja ikke for at fornærme dig-du er jo ikke helt ung længere, men du er altså en sej mormor