mandag, september 13, 2010

Afrodite

Her hænger Afrodite til tørre i drivhuset efter at have ligget hele natten. Jeg hænger normalt ikke mine strikkede trøjer op, men hun var lidt fugtig, og jeg var på vej til Viborg.
Blusen er dejlig, garnet(en tråd merino og en tråd viskose) er rigtig skønt at strikke af og farven er også helt fantastisk, dog så ulden lidt gusten ud, da jeg så den alene, men sammen med den blanke viskose er den super.
Jeg har allerede brugt den meget og den bliver SLIDT op, det er helt sikkert
Ja egentlig ville jeg bare vise min nye bluse,Afrodite, som blev færdig til husflidsmessen i Viborg. I stedet blev det så et billede af Christoffer, der er i gang med at rive vores gamle hønsehus ned. Grunden er pc problemer, har måttet undvære den stationære i ca. en måned. Den gamle bærbare er vist klar til pension, og så har vores netforbindelse også været nede. Alt i alt en træls tid. Nu er den stationære på plads, men jeg kan ikke oploade billeder til blogger, den tænker og tænker og kommmer ikke ud af stedet.
Løsningen blev så dropbox, en ekstern harddisk på nettet, som alligevel ikke var så hurtig, som jeg regnede med. Sidder ved min nye bærbare og venter på, at de sidste billeder lægger sig til rette i dropbox

lørdag, september 04, 2010

Endomondo Løbe Workout

Endomondo Løbe Workout: "was out løbe 4.66 km in 34m:12s using Endomondo."

Her kommer det rigtige link til sidste indlæg, hvad mon der lige gik galt der

fredag, september 03, 2010

Fredag

Jeg er heldigvis blevet i stand til at løbe 5-6 km uden alt for meget bøvl- og jeg elsker ,elsker, elsker det.
Mine 2 hunde elsker selvfølgelig også at løbe, det gør sådan nogle jo.
Lady på 9 er skøn at løbe sammen med. Vi bevæger os i samme retning, og hun tilpasser sin hastighed efter min, men hun kan desværre ikke rigtig holde til de længere ture, så det bliver som regel Jawa på 2, der kommer med. Der er ikke tid til at gå tur med hunden inden jeg løber.
Jawa er så til gengæld IKKE særlig skøn at løbe med, der er lige noget 6-7 meter til venstre, hun skal undersøge, snoren er kun 5 meter, så min arm får et ordentlig strut.
Så var der noget bagude, hun ikke fik opdaget i tide og nu må tilbage efter.
Så er der en mørk sten på jorden, lige der, hvor jeg er ifærd med at sætte foden, ups jeg undgår lige med nød og næppe at snuble over hende.
Så skal hun s....., ja det skal der jo være tid til, når man er en hund
Når vi så kommer til bakken, hvor hun gerne må rykke lidt i snoren, opfører hun sig eksemplarisk og løber pænt ved siden af mig, helst så tæt, at vores ben gnubber op af hinanden.
Nå, men under alle omstændigheder kom vi begge ud og fik lidt motion og frisk luft, og på et tidspunkt lærer hun det vel