torsdag, maj 10, 2012

Man skal høre meget,

Tjaaa, bloggen bliver i den grad forsømt. Ikke fordi her ikke sker noget, det gør der, men det kan af og til være svært at få det nedfældet.
Men jeg vil nu alligevel fortælle om en lille episode i dag. Jeg skulle købe gaver til naboerne, der holder fest på lørdag. Ønskelisten var lang og udførlig, så det var ikke noget problem. Jagthat til ham og løbetøj til hende. Fremme ved Sportsbutikken lidt i ti, men heldigvis er der god musik og en enkelt sms, der lige skal skrives, så klokken bliver 9:59, før jeg forlader bilen.
I butikken bliver jeg mødt af en ung pige, der rydder lidt op i nogle udstillingskasser:


ja vi har ikke åbent endnu, det varer lige 5 minutter, før vi er klar

Åbner i ikke kl.10????

Jo, men vi er ikke mødt ind alle sammen endnu, så du må lige vente 5 min

Vil du ha, at jeg så skal gå ud i regnen og vente?????????????.

Ja det varer lige 5 min

Jamen kl. er da 10.

Nej, for nyhederne er ikke overstået endnu.

Nå, heldigvis er der da andre sportsbutikker i Viborg

4 kommentarer:

Mette G. sagde ...

Hold da op. Det er både sjovt og sørgeligt, men godt, at der findes andre sportsbutikker.

Eva sagde ...

Det var da en ung pige, der kunne sige fra! - der må være nogen, der ikke lige har lært hende, hvordan man gebærder sig .......
Og godt, at der findes andre sportsbutikker.

Laila-H sagde ...

Ja, jeg må sige, at jeg aldrig har oplevet noget lignende, heldigvis.
Nå, der er intet, der er så skidt, at det ikke kan kureres med garn, så jeg lagde straks en bestilling hos Weller

Dortheivalo sagde ...

Hvis jeg lige var hendes chef, havde jeg måske sagt hende nogle ting, hvis jeg fandt ud af, at hun havde sendt en kunde ud i regnen på den måde.
Garn kan altid trøste.