grydelapper

Jeg er født i en lille landsby, på den rigtige side af Limfjorden, altså nord for fjorden. Alle kendte alle og når jeg er sammen med min familie, dvæler vi ofte i minderne fra dengang.
Måske er det fordi jeg er flyttet "hjemmefra" eller også er det fordi jeg er ved at blive "ældre"-et skrækkeligt ord, men gammel er ikke meget bedre, at jeg altid lige skal have styr på, hvad der er sket siden sidst.
Postens Anne var en ( i mine øjne) gammel kone, der boede hos sin far, som jo var post. Hun afløste af og til ved postruten og så gik hun med "Julens glæde", en form for opsparing, der blev udbetalt til jul. Grunden til at jeg pludselig skriver om hende nu, er de fine grydelapper, mor gav mig, sidst jeg var hjemme. De er hæklet af Anne.Hun døde for ca. ti år, så hun har nok alligevel ikke været så gammel endda, da jeg var barn.
Efter hendes død skulle der selvfølgelig ryddes op, og der fandt man så en del håndarbejde, som blev fordelt mellem venner og bekendte. Dengang var det ikke videre spændende at få den slags arv, men man var vel høflig nok til at tage imod, og tingene kunne altid bruges.
Det, der pludselig gør Anne til noget helt særligt i mine øjne, er min mors bemærkning, da jeg fik de fine grydelapper : Ja da vi ryddede op efter Anne, var hendes soveværelse helt fyldt med garn-jamen er det da ikke bare dejligt at det ikke er et nyt fænomen med at hamstre