søndag, november 04, 2007

søndag


Søndag morgen, vågner tidligt, tusser ud efter kaffe til at drikke i sengen. Oppe inden syv, fridagen skal nydes, først skal stokerfyret startes, nu er fyringssæsonen for alvor startet, og jeg gider ikke kolde gulve om morgenen. Når jeg nu alligevel skal holde øje med fyret hele dagen, kan jeg lige få de sidste dahlia på plads i flamingokasser, køre en tur med ukrudtsbrænderen, fiske alle visne lærkenåle op af bassinet og så slutte af med en kop kaffe i drivhuset.
Lady nyder også sådan en slappeafdag og vi bliver enige om, at en lille tur til klinten vil gøre godt. Så sætter jeg mig på en sten og hun futter rundt og snuser og vi nyder begge det gode vejr og den varme sol.
Billedet viser søen derude og fjorden i baggrunden. Ser man godt efter, kan man sikkert se svaneparret, der hygger sig i søen

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Ja Tak Laila, lad os få lidt flere af sådan en skøn slap af søndag med efterårs sol og en smule kulde.
Det har både mennesker og dyr godt af.
KH Lise