mandag, marts 26, 2007

sommertid=dasetid


Jeg lagde ellers hårdt ud i går,kompostkværnen blev kørt i stilling og der blev æltet dej til boller, men så kom Benny heldigvis i tanke om at invitere gæster(der var lige en enkel, der ikke havde fået hele historien om hans nye jagtområde),så efter en hurtig improviseret frokost blev der dømt dasedag.Vi fandt det lune hjørne og flyttede stolene i takt med solen AHHHHH
billedet viser mine blå anemoner, der står lidt gemt men ikke glemt

fredag, marts 23, 2007

blomster


Jeg bliver altid glad for en fin buket, især når der ikke er en speciel grund

strikkehastighed



Jeg strikkede med den helt rigtige hastighed, for jeg blev lige færdig, inden garnet slap op. Hvis der er nogen, der lige mangler 2 g.evillaartyyarn i grønt, så bare sig til
Jeg har lavet3/4 ærmer, sådan vil jeg helst have dem og trøjen er vist lige så god som storesøsteren i originalgarnet, så den kan kun blive et stort hit

torsdag, marts 22, 2007

fødselsdag i familien

Som tiden dog løber, nu er Gitte blevet 31 år og jeg synes stadig, hun er min lille pige i sin fine sorte fløjlskjole med blondekanten forneden.
nu er hun selv mor, snart til 2. Stort tillykke min pige

søndag, marts 18, 2007

koncert

det var en meget intens oplevelse, at høre Kris Kristofforsen i aftes, en lille mand med en stor guitar alene på scenen. Hans stemme er rusten og man kan godt mærke, han ikke er helt ny mere, men en dejlig oplevelse fik vi.
I dag inviterede gemalen mig så "ud", og så er jeg godt klar over, det ikke er det pæne tøj, der skal findes frem, nej helly hansen, gummistøvler og oilskins jakke er mere passende. Og det er nu også dejligt at komme lidt rundt og se på de gode andejagter, men det er ikke absolut nødvendigt, når man står alleryderst på Kræn tyndskids mark, at himlens sluser skal åbne sig, og hagl på størrelse med dueæg vælte ned. Et par cowboybukser er ikke rare, når de er våde

indvielse


Så blev trampolinen indviet i rigtig træls blæsevejr. Samme dag fik jeg overrakt en kuvert med et fint gækkebrev og en lille vintergæk, afsenderen er på 10 bogstaver, hvem søren mon det kan være

fredag, marts 16, 2007

Dejlig blomst


Jeg er ikke så god til at invitere, men bliver rigtig glad, når folk ringer og siger, de kommer. I går havde jeg besøg af Kathe og Stu og se lige en dejlig blomst Kathe havde med til mig. Angora i de smukkeste farver, jeg tror hele "min" farveskala er der, nu kan jeg så gå og gramse lidt og glæde mig til at spinde af det, men først skal jeg være færdig med cashmiren, som bare er lækker blød

tirsdag, marts 13, 2007

hundeuld


Må jeg præsentere Alma, en ægte potugiser, som har leveret uld til denne måneds projekt.
Da der ikke var så meget uld, kartede jeg det sammen med noget gråt merino, og det kom der denne tråd ud af, man kan sagtens se, at Alma´s uld er sort.
Nu skal jeg lige overveje, hvad garnet skal bruges til

kolde kaniner


Nyfødte kaninunger er der ikke noget smukt over, de minder mig om mus, men når sådan en lille størrelse ligger i reden og er kold, så er der kun et at gøre: ind på mit varme maveskind og straks begynder den lille at sprælle,det tager ca. en kop kaffe`s tid og så kan den komme tilbage til sine søskende igen. Dette kuld består af tre unger, og så kan det være svært at holde varmen,når man ikke er flere, men som regel er moren god til at fore reden med sine bløde dun

søndag, marts 11, 2007

forfald


Søndagsturen gik "hjem" til havet, først en tur rundt om vejlerne, hvor der var gæs i tusindvis, nå ja der var i alt fald mange, deriblandt 10-12 canadagæs, ellers grågæs.
Min hjemlige strand bærer præg af forfald, der hvor der før var fiskere, der dagligt brugte spil og spilhus, står det hele nu som en spøgelsesstrand og venter på sommerens turister

onsdag, marts 07, 2007

Drømme


Nu drømmer jeg om sol, sol og sol

tirsdag, marts 06, 2007

Japansk rib

En af slagsen er ikke nok, er startet op med noget kid mohair, meeeeeen det må vist lægges til side lidt og så skal der forsøges med noget mere strikkevenligt garn,lageret er tilpas stort til at det skulle kunne lade sig gøre

mandag, marts 05, 2007

Janis Joplin-Me and Bobby McGee-Vistory6

kris kristofferson

Tinghallen 17. marts

Kris kristofferson træder op i Tinghallen den 17. og vi er tre "tøser" med biletter. Jeg glæder mig helt vildt

lørdag, marts 03, 2007

lørdagstur


Jeg elsker at snuse rundt i genbrugsbutikker, jeg køber faktisk sjældent noget, men jeg hygger mig.
jeg så i Genbrugsguld, at der lå en stor genbrugs i Odder, så der kunne lørdagsturen passende gå hen.
Den var godt nok stor,men pæn og overskuelig, der var styr påèt
Hjemturen gik over Mellerup og Udbyhøj, hvor gemalen lige er kommet med i noget jagt,og der ser da ud til at være andefugle nok, han foretrækker andejagt fremfor bukkejagt, hvilket andre jægere vist synes er underligt, men som han udtrykker det: "Det er så dejligt at sidde der og hygge sig med hunden, og når man så vågner, så sidder hun bare der og kigger på mig"
Hvad hunden siger til sådan en jæger -det må stå hen i det uvisse