lørdag, november 24, 2007

trøje












Bente udfordrede os til at bruge vores kreative evner på strikkekurset, det kom der så denne trøje ud af.
det nederste stykkke er strikket på tværs med nåle i hvil, klippet lidt huller i og filtet. Derefter er det hængt på maskinen og resten af bulllen er strikket på.
Mønstret fandt jeg i et stort broderi, der hænger på Skals Håndarbejdsskole. Jeg tror det er et mexikansk mønster med fugle

onsdag, november 21, 2007

regnestykke

Hvis jeg kan ro 1850 meter på 10 minutter, hvor lang tid var vikingerne så om at komme til England? Nå sådan kan man måske ikke regne den ud, men jeg synes det er hårdt, Så er jeg bare nødt til at tænke tilbage til dengang, jeg startede med at løbe- det var filme også hårdt, men det blev rigtig dejligt til sidst

søndag, november 18, 2007

strik



endelig fik jeg hæftet de sidste ender på min trøje. Borten forneden er lavet i labyrintstrik, resten er med snoninger-og det ta`r altså også lang tid på maskine, skulle jeg lige hilse at sige

fredag, november 16, 2007

slut

En dejlig uge er slut. Der er blevet strikket prøver, prøvet strik, snakket ,grinet og grædt. Der er strikket huer, bisser og kiler. Lavet sjaler, løbske heste og små får på græsmark.
Og så var vi alle inviteret til japansk te ceremoni, idet skolens tre japanske elever indviede os i ritualet ved en teceremoni. Det er meget smukt at overvære, hvordan det foregår

onsdag, november 14, 2007

midtvejsrapport




Som altid er det en fornøjelse at være på Skals Håndarbejdsskole, sammen med "medsammensvorne".
vi får en masse inspiration, gode input og små kærlige spark bagi-lige som det skal være.
Farverigt er det også

fredag, november 09, 2007

håb endnu

Lægen i århus er expert i kronisk osteomelit, og han mente, der var håb endnu, så kan jeg jo lige så godt mene det samme. Så skal jeg bare lige vente 2 måneder på en mr scanning, men det går nok også, og så, så bliver alting godt igen, helt sikkert!!!!!!, måske

onsdag, november 07, 2007

Muddar


de blev nøjagtig lige som jeg havde forestillet mig.Strikket i strømpegarn, så er de rimelig nemme at holde. Måske kunne man lave et par lidt længere og med hul til tommelen

søndag, november 04, 2007

søndag


Søndag morgen, vågner tidligt, tusser ud efter kaffe til at drikke i sengen. Oppe inden syv, fridagen skal nydes, først skal stokerfyret startes, nu er fyringssæsonen for alvor startet, og jeg gider ikke kolde gulve om morgenen. Når jeg nu alligevel skal holde øje med fyret hele dagen, kan jeg lige få de sidste dahlia på plads i flamingokasser, køre en tur med ukrudtsbrænderen, fiske alle visne lærkenåle op af bassinet og så slutte af med en kop kaffe i drivhuset.
Lady nyder også sådan en slappeafdag og vi bliver enige om, at en lille tur til klinten vil gøre godt. Så sætter jeg mig på en sten og hun futter rundt og snuser og vi nyder begge det gode vejr og den varme sol.
Billedet viser søen derude og fjorden i baggrunden. Ser man godt efter, kan man sikkert se svaneparret, der hygger sig i søen